Flygtig Kunst og Elektronisk Musik og kunst
Platform 4 = ( Rapsgade 4 , 9000 Aalborg )
{ 22 – 29 August } sætter Tossestreger strøm til Platform4 og transformerer det gamle pakhus til festivalen Liquid Borderland.
Vi inviterer dig! på opdagelse i grænselandet mellem flygtig kunst og elektronisk musik og kunst.
En festival tre events
Tossestreger har sat det som mål at skabe hidtil usete kombinationer af visuals, kunst og musik, som uden tvivl ikke vil lade nogens fantasi gå tomhændet hjem. Forvent flere ugers storm på Facebook efter eventen.
Der vil være stor fokus på at den visuelle dynamik, vil farve alle festivalens fantastiske toner, via den flygtige kunst som workshoppen har lagt op til.
PlayWorkSweatShop 22 – 27.08.09

Liquid Borderland vil i perioden lørdag d. 22 til torsdag d. 27 danne ramme for eksperimenter med flygtig kunst, og fusionering af visuelt og audiotivt, analog og digital
Liquid eller flygtig kunst, er visuel kunst der ikke kan, vil eller skal bevares eller opbevares, som traditionel kunst almindeligvis bliver. Liquid/flygtig kunst kan være kunst, der eksisterer i nuet, fordi udtryksformen eller midlet til udtryk eks. er lys eller midlertidige installationer via elektroniske interfaces. Flygtig kunst kan dokumenteres på foto eller video, men værkerne er kun tilgængelige i deres oprindelige form når der, i nuet.
For at give deltagere en indsprøjtning kreativitet og ide om hvad der er muligt vil der i hver dag være to lectures samt en jam sessions ligesom der også på forhånd er stillet forskellige medier, interfaces og ideer til rådighed.
Arrangementet vil give de tilmeldte og inviterede mulighed for at mødes, udveksle ideer viden og erfaringer, videreudvikle eksisterende og ultimativt skabe nye udtryksformer og medier.
Blandt de inviterede tæller på nuværende tidspunkt kunstnere, designere, musikere, VJ’s samt studerende fra medialogi, Arkitektur og Design, Elektronik & It, Civilingeniør, samt Character Animators & CG Artists fra The Animation Workshop, som under hele perioden vil være tilknyttet arrangementet.
Du kan allerede nu tilmelde dig workshoppen via vores kontakt formular eller ved at sende en mail med dit navn til:
contact@tossestreger.org
*Inkluder gerne lidt info om dine forventninger og din kunnen.
Der vil bl.a. være mulighed for at udtrykke sig med:
- Liniær animation
- Tagtool
- lys
- Væganimaton
- Elektroniske maleredskaber
- L.A.S.E.R Tag
- Tagtool
- lysmedier
Der vil være en stor mængde udstyr tilrådig for deltagere af workshoppen. Og mod betaling for materiale vil være mulighed for at lave udstyr selv, som du selvfølgelig kan tage med dig hjem efter arrangementet.
Hvilket udstyr der er til rådighed vil løbende blive opdateret her på siden så det er med at være vågen. Abonnér evt. på vores nyheds feed!
*Materiale og dokumentation fra workshoppen som softwareudvikling og -videreudvikling og dokumentation af fremgangsmåder vil, hvis muligt, blive udgivet på Internettet under Open Source eller Creative Commons licenser efter eventen.
Deltagere i workshoppen samt øvrige interesserede vil på den måde fremover være frit stillet for kreativt at bruge og videreudvikle redskaber, resultater og dokumentation fra workshoppen.
Festival 28 – 29.08.09

To dage, 27 timer med fantastisk kunst og musik
Tossestreger har inviteret nogle af de mest nyskabende og inspirerende musikere til, sammen med workshop-deltagerende, at lave et brag af en afslutning på Liquid Borderland.
I samarbejde med Chill I Parken, vil Liquid Borderland med to dages nærmest uafbrudt musik på Platform4, formå at skabe en milepæl i danske elektroniske festivallers historie.
Fredag d. 28
Atmosfæren vil være krydret af elektronisk musik i næsten alle afskygninger. Sub-genrerne vil gå hånd i hånd med workshoppen og skabe en episk forenet oplevelse af den flygtige kunst.
Besøgende, selv uden interesse for kunst, vil med Liquid Borderland få en oplevelse de sent vil glemme.
Lørdag d. 29
Der lægges ud med Chill I Parken kl. 12 på BMX-banen i vest-byen. Hen mod aftenen forenes Liquid Borderland med Chill I Parken på Platform4 i et brag af en afslutningsfest som med det samme får dig til at droppe ørepropperne.
Der vil desuden være mulighed for at opleve eller genopleve nogle af gårsdagens visuelle performances og installationer og tilmed prøve LASER Tag og Tagtool eller at lave dit helt eget lysmaleri i vores playshop.



NICE*….
[...] more at the Tossestreger about the festival, the workshop program and music [...]